23948sdkhjf

ALPI overtager finske aktiviteter

Speditionsfirmaet overtager aktiviteterne i ALPI Finland og åbner kontor i Helsinki.

Efter flere års økonomiske problemer i Finland, har både 2017 og 2018 budt på vækstrater i landet med de mange søer. Finnerne har gennemført en række større arbejdsmarkedsreformer for at genoprette økonomien, og Dansk Erhverv forventer også vækst i samhandlen med Finland i de kommende år.

Adm. direktør for ALPI i Danmark, Kjeld Tygesen, udtaler:

- Vi oplever en stigende aktivitet på det finske marked og ønsker at styrke mulighederne for yderligere vækst i hele Skandinavien. Derfor investerer vi nu, og overtager aktiviteterne i ALPI Finland. Samtidig åbner ALPI ny afdeling med lagerfaciliteter på havnen i Helsinki.

Fra blåt til rødt

ALPI i Danmark og Finland er en del af den italienske ALPI Group, som har afdelinger i mere end 70 lande.

- Vi har fuld fokus på at fortsætte den stærkt stigende vækst på stort set alle forretningsområder. Og med investeringen i ALPI Finland bliver vi styrket på det finske marked. Der er heldigvis dygtige og erfarne medarbejdere i det finske ALPI, som i dagligdagen skal fortsætte det gode samarbejde med kunder og samarbejdspartnere. Men organisatorisk og ledelsesmæssigt refererer ALPI Finland til ALPI i Danmark, fortæller Kjeld Tygesen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125