Panalpina "bedst tjent" uden Ulber
Panalpina oplyser, at selskabets bestyrelsesformand Peter Ulber ikke står til genvalg ved næste årlige generalforsamling 9. maj 2019.
Det fremgår af en skriftlig meddelelse fra selskabet, der dog ikke i detaljer beskriver baggrunden for den overraskende beslutning.
På vandrørene i branchen går der imidlertid forlydender om, at baggrunden for beslutningen er en klage fra en aktionær, der mener, at Peter Ulber ikke er uafhængig som bestyrelsesformand.
Peter Ulber udtaler selv:
- Beslutningen er den bedste for Panalpina og alle dens interessenter. Selskabets langsigtede mål tjenes bedst ved at vælge en uafhængig bestyrelsesformand, der yderligere kan forbedre ledelsen. Denne proces vil styrke selskabet strategisk fremover, siger den afgående bestyrelsesformand. /anga.