23948sdkhjf

Mere trækkraft til Metrans

Modtager 40. Bombardier-lokomotiv.

Der er godt gang i banegodstransporten mellem en række store Nordsøhavne syd for den danske grænse og Østeuropa.

Det kom især til udtryk for nylig, da den tjekkiske banegodsoperatør Metrans, der er datterselskab af den tyske terminaloperatør HHLA (Hamburger Hafen und Logistik GmbH), modtog selskabets 40. Bombardier-lokomotiv og dermed råder over i alt 80 lokomotiver.

Overdragelsen af lokomotivet fandt sted i Prag på Metrans’ containerterminal i Prague Uhříněves og var overværet af blandt andre Martin Horinek, driftsdirektør hos Metrans, der udtalte:

- Metrans’ forretningsmodel er baseret på den tætte harmonisering og optimering af alle processer langs transportkæden mellem havn og kunder i det europæiske bagland. Med flere egne lokomotiver kan vi bedre kontrollere Metrans’ transportprocesser. Det vil gøre os i stand til at blive endnu mere pålidelige, mere fleksible i forhold til vores kunders ønsker og at tilbyde flere services, siger han.

Metrans vil især benytte det nye lokomotiv til banegodstransport mellem havnene i Hamborg, Bremerhafen, Rotterdam og Antwerpen til Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

Lokomotivet er et såkaldt multi-system lokomotiv af typen TRAXX F140MS og er særligt designet til de varierende strømtyper på det europæiske banenet. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078