Ny Geodis-chef i Tyskland
Antje Lochmann er udpeget som ny general manager for Geodis Freight Forwarding Germany, og hun vil således stå i spidsen for den franske transport- og logistikkoncerns speditionsaktiviteter i Tyskland.
Antje Lochmann kom til Geodis i 2011, hvor hun har bestridt forskellige ledende stillinger inden for salg, marketings, key accounts og tender. Senest kommer hun fra en stilling som Director National Sales & Marketing hos GEODIS Freight Forwarding Germany.
Thomas Kraus, præsident og administrerende direktør for Nord-, Øst- og Centraleuropa hos Geodis:
- Antje Lochmann kender markedet, speditørmiljøet og vores organisation gennem års erfaring. Med sit store engagement har hun bidraget markant til selskabets succes og vil fortsætte med dette i sin nye rolle. Som en del af vores ledelsestilgang lægger vi hos Geodis vægt på karriereudvikling for vores unge ledere, siger han.
Antje Lochmann tiltrådte stillingen 1. november. Hun efterfølger Matthias Hansen. /anga.