HPC ansætter ny direktør
HHLA opruster.
Jan Bovermann er ansat som ny direktør for HHLA-datterselskabet Hamburg Port Consulting (HPC) med virkning fra 1. oktober.
Han kommer fra en stilling som leder af afdelingen Digital Corporate Development hos HHLA (Hamburger Hafen und Logistik GmbH) – en stilling han i øvrigt fortsat vil besidde fremover.
Jan Bovermann vil lede HPC sammen med Felix Kasiske.
HPC har drevet konsulentvirksomhed inden for det maritime og intermodale i over 40 år og beskæftiger flere end 100 medarbejdere.