23948sdkhjf

DHL udvider LCL-service

Ugentlig afgang Europa-Asien.

DHL Global Forwarding introducerer ny LCL-service fra Duisburg i Tyskland til kinesiske Chengdu under navnet DHL Railconnect LCL.

Den nye less-than-container load (LCL) afgang fra Europa til Asien udvider således selskabets kapacitet på Belt & Road-netværket – ”den nye silkevej”.

Ifølge DHL stiger efterspørgslen på banegodskapacitet på den nye silkevej – både fra Asien til Europa og den modsatte vej, og leveringstiden på ruten er 29 dage, lyder det.

Thomas Kowitzki, chef for China Rail, Multimodal Europe, DHL Global Forwarding:

- Med udvidelsen af vores service med en ugentlig DHL LCL baneservice ex-Europa tilbyder vi vores kunder en transportløsning for LCL-forsendelser fra hele Europa til Kina. Dette giver også eksportører af mindre mængder en troværdig og korrekt planlægning af deres forsyningskæder. Hvad der længe har været standard for luft-, sø- og vejtransport er nu også tilgængeligt for banetransport. Vi udfylder et vigtigt hul og fortsætter med at udvide vores produktportefølje, så den passer til alle forsendelsesstørrelser med planlagte afgangsplaner for vest- og østgående retninger, siger Thomas Kowitzki.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093