Godsrekord i Corpus Christi
Den amerikanske havn i det sydlige Texas – Port of Corpus Christi – har vind i sejlene – især som følge af fremgangen i den amerikanske energisektor.
I løbet af årets første ni måneder nåede Port of Corpus Christi en ny milepæl med håndteringen af 79,3 mio. tons gods. Det er en stigning på 4 mio. tons eller 5 procent mod samme periode sidste år, og derudover er det en stigning på 1,4 mio. tons i forhold til den hidtidige rekord fra årets første ni måneder i 2015.
Stigningen var især ført an af en vækst i volumen af råolie på 11 procent, andre petroleumsprodukter (+8 procent) og breakbulk (+3 procent).
Sean Strawbridge, administrerende direktør i Port of Corpus Christi:
- Tonnagerekorden er den ene ud af mange, der er sat af Port of Corpus Christi i 2018, og den er et tegn på den fortsatte vækst, vi har set i energisektoren. Vores optimistiske forventninger til succes forstærkes af denne bedrift, og vi ser frem til at fortsætte vores investeringer sideløbende med vores kunders, da Texas og USA fortsætter udviklingen som strategisk global energileverandør, siger Sean Strawbridge. /anga.