Transportsektoren er ofte under mediernes lup. Påkørsler, CO2 udledning, hviletidsregler, transport af dyr, blinde passagerer under flugt, bestikkelse ved grænseovergange er alle relevante for samfundsansvaret.

Samfundsansvaret handler om, hvordan virksomheder håndterer også disse risici. Lastbiler, fly og skibe bliver mindre miljøbelastende og der bliver udviklet nyt og bedre udstyr til at undgå højresvingsulykker.

Men den vigtigste vedvarende udvikling er dog at finde hos nogle af de største transportvirksomheder og rederier, der har forpligtet sig til at arbejde systematisk med at identificere og adressere risici på alle områderne for menneskerettigheder (inkl. arbejdstagerrettigheder), miljø og antikorruption.

Der er kommet en global standard for samfundsansvar

De fleste transportvirksomheder har en meget bred kontaktflade til andre virksomheder, deres kunder, men også NGO’er og staten. De møder et hav af forventninger; ofte meget forskellige og til tider uforenelige krav til deres samfundsansvar.

Men i 2011 fik vi, for første gang i historien, en globalt aftalt minimumsstandard for ansvarlig virksomhedsadfærd. En ledelsesstandard, der rummer alle virksomheder i verden, og nu viser retningen for hvordan virksomheder skal håndtere risici for negative indvirkninger på mennesker, miljø, og antikorruption: FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv og OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder. Transportsektoren forventes også at følge standarden.

Forbedret risikohåndtering

En virksomheds samfundsansvar defineres i dag ud fra om den kan dokumentere, at den følger ledelsessystemet fra 2011, der sætter barren for respekt for menneskerettighederne, miljøet og antikorruption. Ledelsessystemet kræver som minimum en politikerklæring, en proces for nødvendig omhu og adgang til genoprejsning.

Nødvendig omhu betyder, at en virksomhed løbende identificerer dens mulige og aktuelle negative indvirkninger. Hvor sådanne identificeres skal virksomheden forebygge eller afbøde de mulige negative indvirkninger, og give oprejsning, hvor den har haft negative indvirkninger. Virksomheden skal måle effektiviteten af indsatsen, samt kunne dokumentere og kommunikere, hvad den gør.

Ligesom for eksempel ved temperaturreguleret transport, er essensen af tilgangen til samfundsansvaret efter den globale standard, at virksomheder løbende laver indvirknings(risiko)analyser og derfra forebygger eller minimerer de risici de har identificeret. Forskellen er blot, at i stedet for kun at identificere risici i forbindelse med at transportere nedkølede eller opvarmede produkter, identificerer de risici på menneskerettighederne, principper for miljø, og principper for antikorruption. Standarden fordrer altså en princip-baseret risiko-analyse.

Vi ved, at nogle transportvirksomheder skal håndtere og transportere farlige kemikalier fra A til B. Standarden betyder, at de må være gennemsigtige om, hvordan de håndterer risici for negative indvirkninger på retten til sundhed, retten til et sundt og sikkert arbejdsmiljø og på det eksterne miljø, i forbindelse med en sådan transport. Den globale standard giver faktisk virksomhederne værktøjerne til effektivt at håndtere deres risici, og muligheden for at vise, hvad de gør for at undgå, at noget skulle gå galt.

Virksomheder der ikke selv følger standarden har ofte meget arbejde med at møde alle mulige krav og forespørgsler om dokumentation på vilkårlige elementer af deres ansvarlighedsarbejde. Virksomheder der følger standarden, kan med én indsats vise, hvordan de håndterer risici på alle tre bundlinjer, og dermed spare tid og ressourcer overfor vilkårlige og hjemmestrikkede krav. De kan vise, at de følger den globale standard for ansvarlig virksomhedsadfærd. Alle virksomheder kommer til at spare tid og penge.

De samme virksomheder vil ofte opleve, at deres arbejde, her i overgangsperioden, fører til frugtbare relationer til både kunder og leverandører. Indsatsen sikrer tillid og virksomheden kan assistere forretningsrelationer med at følge standarden i praksis.

Gennemsigtighed omkring samfundsansvar

Den globale standard giver et fælles udgangspunkt for, hvad man kan forvente af hinanden. Når en virksomhed bliver mødt med mange forskellige og til tider usammenhængende krav i overgangen fra en fortidig til en nutidig model for samfundsansvar, kan resultaterne fra at implementere den globale standard vise, at man allerede har styr på sit ansvar.

De fleste transportvirksomheder er i B2B segmentet, hvor efterlevelsen af FN’s og OECD’s Retningslinjer hurtigst bliver relevant og nødvendig. Med en så bred kontaktflade til andre virksomheder vil transportsektoren ofte, som leverandør, møde krav.

Kunder med ansvarlig leverandørstyring, vil især kigge på, hvordan transportvirksomheden håndterer de kendte risici, der er for branchen. Det er risici, som de fleste danske transportvirksomheder håndterer godt: Chaufførers hvile og fritid på længere transporter; bløde trafikanter, der kommer i klemme; ’smøring’ af toldere ved grænseovergange eller i havne; dyrs velfærd under transporten; olie- og kemikalie udslip i haven og på vejene; behandlingen af flygtninge og for rederierne også pirateri; og så den store elefant, som vi alle må forholde os til – global opvarmning.

Enhver virksomhed kan med den globale minimumsstandard, bede deres forretningsrelationer vise, hvad de gør for at forebygge eller afbøde negative indvirkninger på menneskerettighederne (inkl. arbejdstagerrettighederne), miljøet og antikorruption. Det betyder, at håndteringen af udfordringer hos transportvirksomheder kan blive gennemsigtige, når de implementerer standarden og stiller krav til deres forretningsrelationer om at gøre det samme. Med global enighed om hvad samfundsansvar for virksomheder betyder, kan opskalering af respekt for mennesker, miljø og økonomi for alvor gå i gang; på en måde der også gavner virksomheden.

Den danske transportsektor oplever mange lovkrav. Det betyder faktisk, at danske transportvirksomheder agerer fornuftigt på langt de fleste udfordringer. Nu er tiden til at gøre det systematisk og på en måde der gør indsatsen sammenlignelig over grænser. Det er nu, at den danske transportsektor kan kapitalisere på at drive ordentlige virksomheder. Brug standarden!

(Denne kronik er også bragt i Transport Tidende nummer 18).