Rederier får brug for nye kompetencer
De søfarendes arbejdsopgaver kan derfor se meget anderledes ud i 2033, vurderes det i en ny undersøgelse fra Danske Rederier.
Det er den ”udsigt”, der betyder at de maritime uddannelser er sat under lup, for at sikre at de kan leverer de kompetencer, som rederierne får brug for i fremtiden.
Frem mod 2033 vil fremtidens teknologier, og muligheden for at øge automatiseringen af skibe ændrer de enkelte søfarendes arbejdsopgaver og stille nye krav til deres kompetencer, viser besvarelserne i en ny undersøgelse i forbindelse med workshoppen 'Fremtidens kompetencer' , som Danske Rederier afholdt onsdag.
Øget automatisering
Overalt i søfartserhvervet ser man en stigning i automatisering, som frem mod 2033 skønnes at give mulighed for at reducere besætningen med 10 til 20 pct. Selv om mange skibe i 2033 forventes at have teknologien til at sejle med en langt mindre besætning, støder rederierne i praksis på vanskeligheder ved at komme længere ned i mandskab.
Ubemandede skibe møder man fortsat ikke i åbent farvand, og selv i beskyttede farvande er der langt imellem dem.
Ifølge undersøgelsen vil der ske en omfordeling af en række opgaver om bord, således at nogle funktioner indsnævres, samtidig med at andre udvides. Det bliver altså et mere fleksibelt arbejdsmarked, med nogle lidt andre kompetencer, vi kommer til at se i 2033, og derfor er der behov for at reagere på uddannelsesstrukturen allerede nu.
- Det er helt afgørende at have den rigtige og kvalificerede arbejdskraft, for det er afgørende for konkurrenceevnen i erhvervet. Danmark er kendt for som en stærk søfartsnation. Hvis den maritime klynge skal sikres i fremtiden, er det vigtigt, at vi har kvalificeret dansk arbejdskraft at trække på, siger Anne Windfeldt Trolle, direktør i Danske Rederier.
Øget fleksibilitet
Netop fleksibiliteten fremhæves på tværs af uddannelser, når man ser på fremtidens arbejdsmarked. Det forklarede adm. direktør i Tænketanken DEA Stine Vrang Elias ved onsdagens workshop ’Fremtidens Kompetencer’ hos Danske Rederier.
- Når vores verden hele tiden forandres, så udfordrer det også den måde, vi skal uddanne os, og hvordan uddannelserne er skruet sammen. Det kræver en større fleksibilitet i fremtidens uddannelser og fremtidens arbejdsmarked. Det bekymrer mig, at vi læner os tilbage og siger, at vi har haft et godt uddannelsessystem, der leverer godt til det arbejdsmarked, vi kender i dag, og så kører videre med det i stedet for at se længere frem, siger Stine Vrang Elias.
Danske Rederier havde arrangeret gårsdagens workshop for at sætte fokus på, hvad rederierne efterspørger i fremtiden. Der var delte meninger om, hvordan virkeligheden ser ud hos bemandingen i 2033. Dog var der enighed om, at der vil være behov for videreuddannelse af kompetencer i fremtiden, særligt via e-læring.
- Selv om der også i 2033 spores en vilje blandt rederierne til at investere i og bekoste almindelig efteruddannelse og opkvalificerende specialkurser, er løbende on-the-job training suppleret med e-læring stadig den mest foretrukne måde at opbygge kompetencer på, siger Anne Windfeldt Trolle.
