23948sdkhjf

Rastepladslov vedtages i oktober

Lovkatalog: Regeringen fremsætter lovforslag om højere p-bøder i oktober.

Det fremgår af regeringens lovkatalog, der blev fremlagt tirsdag i forbindelse med Folketingets åbning, at lovforslaget om forhøjelse af bøder for parkering på ramper ved motorvejene, højere p-afgifter for store køretøjer, samt Færdselsstyrelsens mulighed for at overdrage parkeringskontrollen og ændret klageadgang, vil blive fremsat allerede i oktober.

Lovforslaget er en følge af den nye 25-timers max-grænse for lastvognes parkering langs motorvejene.

Lovændringen vil formentlig træde i kraft ved årsskiftet.

»Lovforslaget har til formål at understøtte overholdelsen af tidsrestriktionerne for lastbiler på statens rastepladser ved at forhøje parkeringsafgiften for tunge køretøjer samt bøden for standsning og parkering på motorvejsnettet, herunder nødspor og rabat samt til- og frakørsler til motorvejsrastepladser. Herudover skabes der hjemmel til, at Færdselsstyrelsen kan overtage parkeringskontrollen på de statslige veje. Endelig foreslås en ændring af klageadgangen for visse afgørelser truffet af politiet, så klager fremadrettet behandles af transport-, bygnings- og boligministeren. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om finansloven for 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti fra maj 2018.« /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125