CMA CGM: Vækst i Q2
Volumen steg næsten ti procent.
Det franske rederi CMA CGM har offentliggjort selskabets regnskab for andet kvartal 2018, der viser en fremgang i volumen på 9,6 procent og en stigning i indtægterne på 7,4 procent.
Rodolphe Saadé, bestyrelsesformand og administrerende direktør i CMA CGM Group:
- Den store vækst i volumen viser vores kommercielle styrke og kvaliteten af vores produkter. Overtagelsen af 25 procent af aktierne i CEVA er et vigtigt skridt i vores strategi om at koble vores transport med vores logistikservices. Vi er fortrøstningsfulde for resten af året, siger CMA CGM-topchefen. /anga.