Cemat Asia slår rekord
Når Cemat Asia slår dørene op for nysgerrige i dagene 6.-9. november i Shanghai New International Expo Centre (SNIEC), bliver det med flere udstillere end nogensinde.
Over 600 udstillere vil vise deres produkter frem på den stigende populære messe, og det er ny rekord.
Krister Sandvoss, global direktør for Cemat:
- Efterspørgslen på udstillerplads er stor i disse år, og vi forventer udstillere fra flere end 20 lande. Det er en stor vækst sammenlignet med sidste år og bekræfter endnu en gang Cemat Asias dominerende position på det kinesiske marked, siger Krister Sandvoss.
Ifølge Cemat Asia blev der i 2016 afsendt 31 mia. pakker fra Kina, men det steg til 42 mia. sidste år. I 2017 eksporterede Tyskland for en værdi af over 600 mia. euro intralogistikprodukter til Kina, lyder det.
- På trods af at mange tyske intralogistikudbydere har etableret fremstillingsoperationer i Kina, er landet fortsat en af verdens vigtigste importører af denne teknologi. Cemat Asias imponerende præstation de seneste år afspejler denne virkelighed, siger Sascha Schmel, præsident hos Materials Handling & Logistics Association i det tyske ingeniørforbund VDMA.