Første spadestik i Fredericia
Der var brug for hele otte hænder, da DHL Express mandag tog det første spadestik til den nye logistikterminal på Dronningens Kvarter i Fredericia. Operations director Steen Asger Jørgensen, DHL Express, fik hjælp fra Jan Riis Nielsen, fra entreprenørvirksomheden Daugaard Pedersen, Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (S) og Sophie Johanne Ganzhorn Nielsen, der er medarbejder hos DHL Express i Fredericia.
Den nye logistikterminal, der primært skal håndtere pakke og ekspres-forsendelser over Billund Lufthavn, vil øget kapaciteten på lokationen i Fredericia fra nu 1.200 forsendelser i timen til 6.000.
Bygningen ventes klar næste sommer, mens det avancerede automatiserede sorteringssystem efter planen er klar til drift i starten af 2020.