23948sdkhjf

Forrygende Transport Øst

10 års transportjubilæum i Greve.

I weekenden løb Transport Øst af stablen i Ventrupparken – og det for 10. gang. Derfor var der også dækket op med lidt ekstra godter til årets besøgende i form af livemusik og et besøg af den kørende westernsaloon Sundance Kid Saloon.

Med flere end 60 udstillere var messearealet udsolgt, ligesom det har været de foregående år, og mange af disse har allerede genbestilt plads på Transport Øst 2019.

- Det har igen været en forrygende weekend. Vi er stolte over, at Transport Øst har kunnet etablere sig som transportbranchens årlige mødested på Sjælland, og det skyldes først og fremmest den opbakning, vi har fået fra trofaste udstillere og publikum, som der bliver flere af år for år. Det er vi meget taknemmelige for, og vi ser frem til at udvikle messen yderligere i de kommende år, siger Jeanette Routhe, direktør i Danske Transport Medier, som står bag arrangementet.

Værtskommunen Greve er ligeledes glade for at lægge asfalt til den populære transportmesse, siger borgmester i Greve Kommune, Pernille Beckmann:

- Det er imponerende, at besøgstallet og antallet af udstillere har været stigende år for år. Der er ingen tvivl om, at Transport Øst med årene er blevet et stærkt brand, der samler transportbranchen, siger Pernille Beckmann. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065