23948sdkhjf

Kig i krystalkuglen på trafikdage i Aalborg

ITD gav bud på fremtidens vejgodstransport på Aalborg Universitet.

Der blev stillet skarpt på nye forretningsmodeller, digitalisering og ny teknologi og deres betydning for transportvirksomhederne på ITD’s workshop ”Fremtidens vejgodstransporterhverv”, under Trafikdage på Aalborg Universitet, der finder sted i disse dage.

Hvilke muligheder og udfordringer er der for vejgodstransporterhvervet i fremtiden? Svarene gav ITD og professor Jan Stentoft fra Syddansk Universitet nogle bud på under en workshop på Trafikdage på Aalborg Universitet og rejste en række spørgsmål som blev ivrigt diskuteret blandt deltagerne.

Det skriver brancheorganisationen på sin hjemmeside.

Vejgodstransporterhvervet imorgen

Overskriften var Fremtidens vejgodstransporterhverv, og der blev stillet skarpt på ny teknologi og betydning for virksomhederne samt hvilke muligheder og udfordringer, det giver, når der kommer nye forretningsmodeller, ændrede forventninger til transportørerne samt nye krav om bæredygtighed.

Den velbesøgte workshop havde indlæg fra professor Jan Stentoft fra Syddansk Universitet, der fortalte om digitalisering og innovationsparathed i danske virksomheder. Derudover var der indlæg fra ITD’s politiske chef, Jørn-Henrik Carstens og Mads Røddik Christensen, chefkonsulent i ITD.

- Dansk vejgodstransport står overfor store forandringer frem mod 2030. Workshoppen gav en rigtig god drøftelse om erhvervets fremtidige muligheder og udfordringer, som virksomhederne står over for. Og der kom mange gode input og ideer frem, som vi kan tage med i vores arbejde for vækst og innovation, som vi er meget optaget af i ITD, fortæller Mads Røddik Christensen.

Fakta:

Det er Trafikforskningsgruppen på Aalborg Universitet, der hvert år afvikler Trafikdage, som har været holdt siden 1994 og hvert år samler omkring 300 deltagere.

Formålet med Trafikdage på Aalborg Universitet er at præsentere og debattere forskningsresultater, analyser og praktiske erfaringer fra projekter inden for transportsektoren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096