23948sdkhjf

PNO A/S ansætter ny kommerciel chef

Lasse Stær Hoffmeyer skal bringe trailerudlejning på forkant med kundernes behov.

Lasse Stær Hoffmeyer, 33 år, er netop tiltrådt stillingen som kommerciel chef hos PNO A/S, hvor han bliver ansvarlig for salg og optimering af den kommercielle del af virksomheden. Hans fokusområde bliver blandt andet at identificere kundernes ønsker og prioriteringer samt at vurdere, hvilke dele af forretningen der skal optimeres. Det er netop ønsket om at være på forkant med kundernes behov, der har ført til ansættelsen hos PNO A/S.

Det skriver PNO i en pressemeddelelse.

- Ligesom alle andre brancher undergår transportbranchen en digital transformation. Der er fart på, og det er afgørende, at vi som Nordens største trailerudlejning altid møder kunderne der, hvor de er. Mit ansvar bliver at mærke efter, hvad kunderne efterspørger, så vi efterkommer præcis dette, siger Lasse Stær Hoffmeyer.

Med en baggrund som Senior Manager i Vestas’ Kommercielle afdeling har Lasse Stær Hoffmeyer bl.a. arbejdet med vækststrategier, salgseksekvering og value proposition. Den erfaring skal han nu bruge til at bringe PNO A/S tættere på kunderne i samarbejde med de lokale salgsteams i Norden og Holland.

CEO i PNO A/S, Jacob Lee Ørnstrand, uddyber:

- I takt med at vi breder os udover flere markeder, og der er stor udvikling i branchen, har vi over de sidste par år opbygget en ny struktur med dels landechefer, dels nye dedikerede fagpersoner på vigtige positioner. Sidste år var det vores IT-chef, og nu Lasse Stær Hoffmeyer på det kommercielle. Begge som support til vores kunder. Det er en positiv udvikling, fordi vi også som familieejet virksomhed også har haft ejerledere med mange kasketter. Det er rigtig rart, at vi kan dele kasketterne ud, og til med til nogle af de bedste på deres respektive fagområder. Det er en del af strategien om endnu stærkere PNO.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063