23948sdkhjf

Ørsted bliver stadig grønnere

Forventer desuden salg af 50 procent af Hornsea 1 i løbet af 2. halvår.

Energikoncernen Ørsteds delårsrapport for 1. halvår 2018 fortæller om et driftsresultat (EBITDA) på 8,6 mia. kr. - en stigning på 11 procent mod samme periode 2017, hvilket delvist skyldes en stigning på 32 procent i driftsresultatet fra producerende vindmølleparker. Selskabet forventer nu et helårs-EBITDA, eksklusiv nye partnerskabsaftaler, hældende mod den øvre del af det forventede interval på 12,5-13,5 mia. kr., lyder det i en pressemeddelelse.

Desuden steg Ørsteds grønne andel af produktionen fra 59 procent i 1. halvår 2017 til 71 procent i 1. halvår 2018.

- Herudover anser vi det nu for sandsynligt, at vi vil frasælge 50 procent af Hornsea 1 i 2. halvår af 2018. Hvis frasalget realiseres i 2. halvår 2018, forventes EBITDA, inklusive nye partnerskaber, at blive væsentligt højere end de 22,5 mia. kr. i 2017, lyder det fra Ørsted.

Ørsteds administrerende direktør og koncernchef, Henrik Poulsen, udtaler:

- Vi er meget tilfredse med første halvdel af 2018. De solide resultater fra vores havvindforretning fortsatte i 2. kvartal med øget indtjening fra vores producerende aktiver og fortsat stærk fremgang i de af vores projekter, der er under opførelse. Vi idriftsatte verdens største producerende havvindmøllepark Walney Extension i maj, noget tidligere end beregnet, og på Borkum Riffgrund 2 installerede vi de første vindmøller, lyder det fra Henrik Poulsen, der fortsætter:

- Vi fik tildelt havvindprojekter på i alt 2,4GW efter konkurrenceprægede udbud i Tyskland og Taiwan. I april og juni fik vi tildelt i alt 1.820MW havvindkapacitet i Taiwan, hvilket sikrer os en markedsførende platform for fortsat vækst i Asien. På auktionen i Tyskland i april fik vi tildelt yderligere 552MW havvindkapacitet. Sammen med tildelingerne fra auktionen sidste år har vi sikret en samlet kapacitet på 900MW for Borkum Riffgrund-området uden støtte. Derudover har vi sikret en samlet kapacitet på 242MW for Gode Wind 3 & 4 til en vægtet gennemsnitspris på 81 euro per MWh. Forudsat at vi træffer endelig investeringsbeslutning om tildelingerne i Taiwan og Tyskland, når vores samlede besluttede og installerede kapacitet op på 11,9GW i 2025, siger han. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078