23948sdkhjf

Tocifret vækst i Panalpina

Schweizerne leverer exceptionelt flot H1-regnskab.

Den schweiziske transport- og logistikkoncern Panalpina har netop præsenteret et imponerende regnskab for årets første seks måneder.

Panalpina leverede et resultat af den primære drift – EBIT – på 54,7 mio. CHF (schweizerfranc) – svarende til cirka 350 mio. kr., hvilket var en stigning mod samme periode 2017 på hele 30,2 procent.

Det konsoliderede overskud steg 20,7 procent fra 29,9 mio. CHF til 36,1 mio. CHF, mens bruttoresultatet steg 11 procent til 744,4 mio. CHF.

Administrerende direktør i Panalpina, Stefan Karlen:

- Halvvejs gennem 2018 kan vi sige, at Panalpina er på sporet. Ocean Freight gik igen i nul i andet kvartal som følge af streng omkostningsstyring og genoprettede volumener fra april til juni. Fastholdte margener i både Air og Ocean Freight og den pålidelige præstation i Logistics førte til det gode halvårsresultat. Vi er glade for den fremgang, vi har haft, særligt i lyset af at vi arbejder på store forandringsprojekter, mens vi på samme tid fokuserer på fremskyndet vækst, siger Panalpina-topchefen, der også forventer vækst resten af året:

- For andet halvår forventer vi en accelereret vækst i volumen hos både Air og Ocean Freight. Dog var 2017 et rekordår for luftfragt, så sammenligningen vil være hård, og usikkerheder i internationale forhold vil øge ustabiliteten på luft- og søfragtmarkederne og muligvis forandre handelsmønstre. Uanset markedsmiljøet er vi fast besluttet på at holde fokus på at gennemføre vores strategi, i takt med at vi fortsætter med at opbygge en robust og effektiv organisation, der kan levere bæredygtig og rentabel vækst, lyder det fra Stefan Karlen. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064