23948sdkhjf

TS Tech køber Hanstholm Elektronik

Ser stærk synergi mellem fagligheder.

TS Tech køber Hanstholm Elektronik. Med købet af Hanstholm Elektronik bliver TS Tech en af landet største, når det drejer sig om el- og elektronikservice inden for vind, industri, marine og offshore, lyder det fra TS Tech, der har sin base i Esbjerg, hvor Hanstholm Elektronik siden 2012 har haft afdeling. Desuden udvides virkefeltet til Lindø Industripark, Thyborøn og Hanstholm, ligesom medarbejderstaben fordobles til cirka 80.

- Med opkøbet af Hanstholm Elektronik sigter vi efter at blive den førende partner for rederierne i Danmark. Vi ser stærk synergi mellem de to selskabers faglighed, og vi glæder os til at komme i gang med at levere optimale produkter og serviceydelser til vore kunder. Vi vil i fremtiden have et ekstra fokus på udviklingen af marinedelen, hvor vi er i gang med at sammensætte et stærkt team, siger administrerende direktør i TS Tech, Thomas V. West, der også varetager den overordnede ledelse i den nye organisation, og fortsætter:

- Kulturen og den rette virksomhedsånd er vigtig for os, og vi ser Hanstholm Elektronik som et godt match. Hanstholm Elektronik har i mange år haft et godt og solidt navn i branchen, og vi ser virksomheden som en unik mulighed for at konsolidere os slagkraftigt i markedet. Vi glæder os meget til at udnytte potentialerne i den nye konstellation, siger Thomas V. West.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063