Kritiske spørgsmål til dansk 25-timers parkering
Siden transportminister Ole Birk Olesen før sommerferien blankt afviste den stribe af kritiske spørgsmål, som transportkommissær Violeta Bulc stillede til den kontroversielle danske p-begrænsning for lastvogne på 25-timer, har der – så vidt vides – været stille fra EU-Kommissionen.
Men det er langt fra givet, at den danske regering kan ånde lettet op. Et ungarsk medlem af Europaparlamentets transportudvalg (TRAN) har nemlig bedt EU-kommissionen om at redegøre for eventulle brud på EU’s regler, i forbindelse med de nye danske regler på området.
EP-medlemmet Andor Deli, der tilhører Europaparlamentets kristelige demokratiske gruppe, bemærker, at de nye danske regler specifikt skal forhindre langtidsparkering af lastvogne. Han stiller også spørgsmål ved de højere bødestraffe for parkering på til- og frakørselsramper.