23948sdkhjf

Linde ’ansat’ hos Stauning Whisky

El-truck løfter væksten hos Danmarks mest kendte whisky-producent.

Stauning Whisky i Vestjylland begyndte deres første egentlige produktion i 2009 og i 2012 blev de første whiskyflasker frigivet. Snart indvies spritnye produktionslokaler, og det voksende behov for intern transport hjælpes på vej af N.C. Nielsen, der nu leverer en Linde E16 el-truck til lageret med de dyrebare dråber.

I løbet af 2018 indvier Stauning Whisky et 4.000 kvadratmeter nyt destilleri. Målet er at kunne fremstille 900.000 liter whisky om året i de nye bygninger, og der ligger også planer for et nyt tapperi og lagerfunktioner på 5.000 kvadratmeter– alt sammen opført i sortmalede bygninger ved siden af den gamle vestjyske klitgård, som rummer smagerum, administration og lagerlokaler.

Flere logistikopgaver

Behovet for intern logistik er steget med udvidelsesplanerne. Allerede nu, hvor Stauning Whisky producerer 80.000 liter whisky årligt, skal lastbiler tømmes for råvarer, 200-liters tønder skal stables på specialbyggede paller og efter mange års lagring igen køres til tapning, pakning og forsendelse. Til formålet vælger whiskyproducenten en renoveret Linde E16 el-truck fra N.C. Nielsen.

- Vi fik en god anbefaling i netværket om at vælge Linde. Vi havde brug for en allround gaffeltruck til vores nuværende lager, hvor vi placerer tønderne på specialbyggede paller oven på hinanden og op i fem meters højde. På den måde udnytter vi lageret maksimalt. Vi har valgt en renoveret Linde el-truck med forlængede gafler og sideforskydning og den støjsvage truck løser opgaven til perfektion, fortæller Henning Svoldgaard, medejer af Stauning Whisky.

 

Stor opfindsomhed

Historien om Stauning Whisky er også historien om en innovativ virksomhed, hvor man fra begyndelsen har konstrueret egne opfindelser som eksempelvis gæringstanke, etikette-maskiner og en særlig ”kornvender”, der nænsomt vender og sprayer kornet i lange baner på et gulv. I takt med 2018-udvidelsen opstår der yderligere behov for at effektivisere den interne logistik.

- Vi får en forøget volumen hele vejen gennem produktionsprocessen. Det skaber et stigende behov for at flytte rundt på råvarer, delprodukter og færdigvarer til lagring på tønder. Vi er meget opmærksomme på dette og regner eksempelvis med at skulle investere i specialbygget ”korn-truck” med skovle, der kan flytte korn i fire store maltgange. Det er gedigent håndværk at fremstille whisky, men der skal også maskiner til, hvor det giver mening, pointerer Henning Svoldgaard fra Stauning Whisky.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062