23948sdkhjf

Fast HH-forbindelse undersøges

Dansk-svensk analyse igangsat.

Vejdirektoratet er sammen med Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen og det svenske Trafikverket i gang med at undersøge muligheden for en brugerbetalt fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

Det skriver Vejdirektoratet

Analysen er igangsat på baggrund af en beslutning fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og de svenske myndigheder om en indledende strategisk analyse af en fast forbindelse mellem de to byer.

HH-forbindelsen skal undersøges både som en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og baneforbindelse for persontog.

Udgangspunktet for analysen studie er, at en fast HH-forbindelse skal finansieres af brugerne. Ring 5 på Sjælland er ikke en forudsætning for en fast HH-forbindelse og indgår ikke i projektet, lyder det.

Analysen skal blandt andet indeholde:

  • et forslag til linjeføringer
  • en vurdering af behovet for udbygningen af vejinfrastruktur på dansk og svensk side
  • beregninger af konsekvenserne for person- og godstrafik på ren vejforbindelse, samt beregninger af samfundsøkonomien i projektet
  • beregninger af brugerfinansiering for både en ren vejforbindelse og en kombineret vej- og baneforbindelse for persontog
  • pris for en HH-vejforbindelse og togforbindelse for persontrafik.

Arbejdet sættes i gang den 1. juli 2018 og forventes afsluttet ultimo 2020.

Budgettet lyder på 17,3 mio. kr. for den strategiske analyse, hvoraf de 7,3 mio. kr. gives som tilskud fra EU.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093