23948sdkhjf

Kina-Kaukasus på gummi og skinner

Udvider kapaciteten på "Den nye silkevej".

Hong Kong-virksomheden Kerry Logistics etablerer nu en ny bane- og vejgodstransportforbindelse fra Kina til Kaukasus og Tyrkiet. Således udvider selskabet kapaciteten på den lange rute og dermed også tilstedeværelsen i lande som Armenien, Aserbajdsjan og Georgien.

Den nye baneservice starter i kinesiske Lianyungang og vil nå forskellige slutdestinationer i Tyrkiet langs den nybyggede Baku-Tbilisi-Kars jernbane, og transittiden bliver på mellem 18 og 20 dage.

På nogenlunde samme rute lancerer Kerry Logistics også en vejgodstransportservice. I forbindelse med oprettelsen af ruten er der indkøbt 50 nye lastbiler til selskabets eksisterende flåde, og servicen får en transittid på mellem 12 og 14 dage.

Edwardo Erni, direktør for Kerry Logistics i Kina og Nordasien:

- Vi er spændte på lanceringen af denne nye grænseoverskridende service. Vores banegods- og lastbilkapaciteter udvider vores rækkevidder til strategiske lokationer i Tyrkiet og Kaukasus, og således er vi i stand til at omfavne de enorme markedsmuligheder, som Belt & Road-initiativet giver os adgang til med vores forbedrede position i regionen, siger han. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063