DHL-divisioner bygger port til østen
Fælles hub i Wien.

Fra venstre: Günther Ofner – bestyrelsesmedlem i Flughafen Wien AG, Hermann Filz – administrerende direktør i DHL Global Forwarding i Østeuropa, Horst Sorg – administrerende direktør i DHL Freight i Østrig samt Christoph Wahl – administrerende direktør i DHL Global Forwarding i Østrig. Foto: DHL.
DHL Global Forwarding og DHL Freight har opkøbt et stort landareal i området ved Wien Lufthavn til opførelsen af logistikhubben DHL Campus Vienna Airport, der i fremtiden skal være selskabets primære port til og fra Østeuropa.
Med byggeriet af den nye hub, der begynder i sommeren 2018 og vil blive bygget på en 60.000 kvadratmeter stor grund, vil de to DHL-divisioner med den nye fælles fragthub skabe synergier inden for både landevejs-, luft- og søtransport.
De to selskaber råder i øjeblikket over tre lokationer i Wien, som med den nye hub lægges sammen.