23948sdkhjf

Jutlandia skal sejle på batteri

Stena Line foretager bæredygtighedsskridt.

Stena Lines færgerute mellem Frederikshavn og Gøteborg kommer fra sommeren 2018 til at gøre brug af batteridrift i stedet for traditionelt brændstof.

Det skriver rederiet i en pressemeddelelse.

- Idet både størrelsen og prisen på batterier er faldende, er batteridrift blevet et meget interessant alternativ til traditionelt brændstof i transportsektoren. Det kan betyde, at udledninger til luften kan elimineres fuldstændig, siger Niclas Mårtensson, administrerende direktør i Stena Line og fortsætter:

- Bæredygtighed står meget højt på vores agenda, og vi ser løbende på nye måder til at reducere vores emissioner. For eksempel har metanol siden 2015 været en del af brændstoffet på Stena Germanica, som sejler mellem Gøteborg og Kiel, og samlet set er vi beskæftiget med omkring 300 forskellige projekter om brændstofbesparelser, siger direktøren.

Batteriprojektet på Stena Jutlandia går i gang med det samme og vil blive integreret skridt for skridt, lyder det fra rederiet.

Kontrakten om levering af de 1MWh store batterier er indgået med Callenberg Technology Group. Projektet er støttet af både Den Svenske Maritime Administration og EU.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078