23948sdkhjf

Nordisk havne-topmøde

Revisionen af havneloven blev diskuteret.

Direktørerne fra havneorganisationerne i Sverige, Norge, Finland og Danmark mødtes i København i starten af måneden med Danske Havne som vært.

På mødet drøftede havneorganisationerne blandt andet den nye havneforordning, Storbritanniens udtrædelse af EU og revisionen af den danske havnelov.

- Jeg ser altid frem til de her møder. Møderne er en god mulighed for at sammenligne situationen i de danske havne med de øvrige havne i Norden. Det er en god mulighed for at blive klogere på, hvordan de nordiske havnekolleger arbejder med havnenes rammevilkår nationalt og internationalt og implementerer europæisk lovgivning, siger Bjørn B. Christiansen, direktør i Danske Havne.

Også den finske havnelov blev diskuteret. Ligesom den danske havnelov i øjeblikket er i gang med en revision, blev havneloven i Finland også revideret i 2015.

Annaleena Mäkilä, administrerende direktør i Finske Havne:

- Fra blot at eksistere på et kort har havnene i høj grad intensiveret deres indsats omkring markedsføring af havnen. Ændringen i havneloven har medført, at der er blevet etableret flere datterselskaber og nye logistikselskaber. Det betyder, at der bliver dannet logistikcentre flere steder i Finland, som ligger uden for havnene. Den nye havnelov har også medført, at havnene er meget aktive omkring den digitale omstilling for at forbedre effektiviteten og mindske omkostningerne i logistikkæden. Havnen i Helsinki har fusioneret med nogle mindre havne, men der er ikke sket nogen større konsolidering blandt havnene som følge af den nye havnelov i Finland, siger hun.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062