23948sdkhjf

Verdens rigeste transportfolk

De fire rigeste transport-milliardærer er fra Europa.

Forbes har netop offentliggjort den årlige rangliste over verdens rigeste personer.

De rigeste milliardærer fra transport- og logistikbranchen starter først fra nummer 91, men med lidt god vilje kan man godt argumentere for, at verdens rigeste person også er i berøring med branchen.

Verdens rigeste person er amerikanske Jeff Bezos, der stiftede selskabet Amazon i en kælder i Seattle i 1995. I dag – 23 år senere – er Jeff Bezos god for omkring 112 mia. dollars – cirka 672 mia. kr. Med egne nye lagre og distributionsnetværk kan man med lidt god vilje kalde Amazon for en logistikvirksomhed, men hos Forbes er den – berettiget – benævnt som en teknologivirksomhed.

De rigeste transportfolk

Som den rigeste transport- og logistikprofessionelle finder man på plads nummer 91 tyske Klaus-Michael Kuehne - ejer af Kuehne + Nagel, der er god for 15,3 mia. dollars.

Som nummer 164 befinder schweiziske Gianluigi & Rafaela Aponte sig, der har oparbejdet en formue på 9,3 mia. dollars som ejere af MSC – verdens næststørste rederi.

Nummer 228 på listen er norske John Frederiksen, der dog har cypriotisk statsborgerskab, med en formue på 7 mia. dollars som ejer af tankskibsrederiet Frontline. På samme plads med samme formue er placeret franske Jacques Saade, der er stifter af verdens tredjestørste rederi CMA CGM.

Amerikanske Dennis Washington indtager plads 305 som verdens femterigeste transportmilliardær og ejer af et konsortium af flere transport- og logistikvirksomheder med en formue på 5,8 mia. dollars.

Der er ti danskere blandt verdens 2.000 rigeste, hvoraf de 4 er fra Legos Kirk Kristiansen-familie. Rigeste dansker er Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.06