23948sdkhjf

Ny chef for luftfragten i Schiphol

Sammenlægger afdelinger.

Amsterdams Schiphol-lufthavn lægger luftfragt- og marketingsafdelingerne sammen, og dermed bliver ”Schiphol Cargo” og ”Aviation and Marketing” -afdelingen fremover én instans.

Til at lede den nye ”Aviation Marketing and Cargo Division” har den hollandske hovedstadslufthavn ansat Maaike van der Windt, der blev chef for marketingsafdelingen sidste år og som blandt andet har en fortid i ledende stillinger hos Brisbane Airport i Australien.

- Den nye struktur vil sikre, at luftfragt er håndfast repræsenteret i fremtiden. Derudover anerkender vi vigtigheden af bug-kapacitet ud over dedikeret luftfragt-kapacitet, og ved at tilpasse luftfragt med passager-netværket og -forretningsudvikling sikrer vi, at vi optimerer mulighederne, siger Maaike van der Windt.

Jonas van Stekelenburg, der har været chef for cargo-afdelingen i næsten tre år, forlader lufthavnen til sommer.

- Den nye afdeling putter luftfragten i hjertet af lufthavnen, og holdene vil drage fordel af den kombinerede ekspertise og de synergier, dette vil give. Jeg har virkelig nydt at arbejde sammen med alle i luftfragt- og flybranchen. Luftfragt er ikke vanskeligt, men på grund af de mange spillere og mange forskellige forsendelser kan det være ret komplekst. At løse disse puslespil er en ren fornøjelse. Jeg ser frem til at starte på en ny udfordring fra sommer og gøre brug af min erfaring fra Schiphol, siger Jonas van Stekelenburg.

Den nye afdeling går officielt i luften 1. april.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062