23948sdkhjf

Habben Jansen kritiserer Mærsk

Ser risiko ved tættere bånd mellem Maersk Line og APM Terminals.

A.P. Møller – Mærsks store reorganisering betyder blandt meget andet et meget tættere samarbejde mellem containerrederiet Maersk Line og containerterminalselskabet APM Terminals.

Det skal sikre bedre, mere effektiv og ikke mindst mere konkurrencedygtig service til containerkunderne hos A.P. Møller – Mærsk logistik- og transportforretning.

Topchefen i rivalen Hapag-Lloyd, Rolf Habben Jansen, har ifølge Finans.dk svært ved at se logikken.

- Jeg mener ikke, der er ret meget fordel i at eje alle mulige terminaler rundt om i verden. I sidste ende fikserer det dit netværk, og det skaber muligvis også ekstra omkostninger, fordi du er tvunget til at bruge dine egne terminaler, udtaler Rolf Habben Jansen ifølge Finans.dk.

Analytikere mener dog ikke, at Habben Jansens forudsigelse nødvendigvis kommer til at holde stik. Dertil er A.P. Møller – Mærsks fokus på at holde omkostningerne nede på det stærkt konkurrenceprægede marked for stærkt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109