23948sdkhjf

Mærsk-topchef tvivler på førerløse containerskibe

Søren Skou ser kun små gevinster ved farvel til de sidste besætningsmedlemmer.

Førerløse skibe har været højt oppe på ”fremtidsforskernes” liste over spådomme for fremtiden i den globale skibsfart.

Men A.P. Møller – Mærsks CEO, Søren Skou, siger til nyhedsbureauet Bloomberg, at han ikke kan set førerløse containerskibe i sin egen levetid.

Udmeldingen kommer kun en måned efter at det britiske industriflagskib Rolls Royce har sat sin kriseramte marine-division – der leverer motorer og teknologi til førerløse skibe – til salg.

Søren Skou peger på, at antallet af besætningsmedlemmer på Maersk Lines containerskibe allerede er reduceret så kraftigt, at der ikke længere er mulighed for yderligere reduktion i antallet af besætningsmedlemmer.

- Selv hvis de teknologiske fremskridt gør det muligt, så forventer jeg ikke, at vi får lov til at sejle rundt med 400 meter lange containerskibe med en vægt på 200.000 tons, uden der er mennesker om bord, siger Søren Skou.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078