23948sdkhjf

Hæder til DHL Express

DHL Express er kåret som en af verdens bedste arbejdspladser.

Kurervirksomheden DHL Express er netop af Great Place to Work® og FORTUNE kåret til at være den ottende bedste arbejdsplads i verden.

- At blive anerkendt som en af verdens bedste arbejdspladser gør os alle stolte i DHL Express. Det er den perfekte anerkendelse af vores store engagement for at skabe de bedste rammer for verdens mest engagerede medarbejdere, så de kan udvikle sig og trives i verdens mest internationale virksomhed. Great Place to Work® er et af de strengeste akkrediteringsorganer og rangeringen er desuden baseret på resultaterne af en anonym spørgeundersøgelse blandt tusinder af medarbejdere. Vi er derfor ret begejstrerede over at se resultatet af vores investering i medarbejderne og i interne HR-programmer i verdensklasse, siger Ken Allen, der er CEO for DHL Express.

Det skriver DHL Express i en pressemeddelelse.

Tre områder

Der var især tre områder, hvor DHL fik en fornem placering i 25 World’s Best Workplaces-præmieringen: Upartiskhed — virksomheden giver forfremmelser baseret på resultater til dem, der har fortjent det, Deltagelse — virksomheden involverer medarbejderne i ledelsesbeslutninger, der påvirker deres job eller arbejdsmiljø; Information — virksomheden holder medarbejderne informeret om vigtige spørgsmål og ændringer.

I DHL Express findes der også et prisbelønnet engagementsprogram — Certified International Specialist (CIS) — som gør det muligt for medarbejderne at styrke sig gennem viden og udvikling. Over 100.000 ansatte har indtil nu deltaget i CIS-programmet og DHL Express’ globale bestyrelse bidrager selv personligt ved rundt omkring i verdenen jævnligt at deltage i CIS-træningen af de ansatte på alle niveauer i organisationen.

- I DHL Express beskæftiger vi over 90.000 internationale specialister i flere end 220 lande og territorier rundt om i verdenen. Vores HR.-funktion har derfor en afgørende rolle i at fremme en vindende kultur og sikre, at det globale DHL-netværk fungerer som én enhed — As One. Takket være vores innovative HR-programmer som Appreciations Weeks, hvor vores ledelsesteam viser deres taknemmelighed for medarbejdernes hårde arbejde, vores Global Onboarding Journey hvor vi byder nye medarbejdere velkommen og får dem godt i gang, og vores spektakulære Employee of the Year-fejringer, som den globale ledelse står for, har vi været i stand til hele tiden at engagere og motivere vores internationale team. Når vi er blevet nummer 8 blandt de allerbedste arbejdspladser i verdenen, er det en fantastisk anerkendelse af vores engagement som selvfølgelig også medfører et højt serviceniveau for vores kunder, siger Regine Buettner, der er Executive Vice President, Global and Europe HR, DHL Express.

- Organisationer til dette års World’s Best Workplaces-liste repræsenterer de bedste af de bedste. Der står i spidsen for FOR ALL-bevægelsen og arbejder for at maksimere alles potentiale på en måde, der er bedre for virksomheden, bedre for borgerne og bedre for verdenen, siger Michael Bush, der er CEO for Great Place to Work.

Flere end 10 millioner medarbejdere fra 6.600 virksomheder rundt omkring i verdenen deltog i spørgeundersøgelsen, der ligger til grund for World’s Best Workplaces-listen. Rangordningen vurderede medarbejdernes syn på lederskab, organisationskultur og tillid. Great Place to Work®-listen over de 25 verdens bedste arbejdspladser kan findes her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062