Senest 29. marts 2019 skal den britiske skilsmisse fra EU være en realitet. Speditionsvirksomheder og det øvrige danske erhvervsliv er af gode grunde interesseret i så tidligt som muligt at få klarhed over, hvad Brexit kommer til at betyde for de fremtidige handels- og toldrelationer. 

Derfor tager Danske Speditører temaet op på Toldkonferencen tirsdag den 19. september 2017.

- Det er irriterende, at vi ikke allerede nu kan begynde at planlægge med afsæt i sikker viden om vilkårene og samhandelsbetingelserne på et så stort dansk eksportmarked som det britiske. Der er mange bud på, hvad der vil komme til at gælde på toldområdet. Men det er spekulationer, som vi ikke kan bruge til så meget i virksomhederne, siger Allan Rishøj, der er formand for Fagudvalg TOLD i Danske Speditører og formand for Toldrådet i Erhvervslivets Kompetencecenter for Told (EKFT). I sit daglige virke er han fragtchef hos Colorline i Hirtshals.

Det er vurderingen hos både Danske Speditører og hos Erhvervslivets Kompetencecenter for Told (EKFT), at hvis Storbritannien bliver oprettet som selvstændig toldzone som en konsekvens af Brexit, vil det forlænge ekspeditionstider på gods ind og ud af zonen med to-fire dage. Skal godset og logistikken stå stille to-fire døgn i forbindelse med passage af den britiske grænse besværliggøres logistikken.

- Vores britiske søsterorganisation vurderer, at det gennemsnitligt koster tre pund i minuttet, når en lastbil står stille. Derfor skal alle være klar over, at forøgede ventetider kan føre til, at omkostningerne stiger. Og det er der jo nogle, der skal betale for, siger Allan Rishøj.

På den baggrund opfordrer både Danske Speditører og Erhvervslivets Kompetencecenter for Told virksomheder i alle brancher til at gøre sig klart, hvad Brexit kan ende med.

Stigende omkostninger efter Brexit

På bestilling af det danske udenrigsministerium har konsulenthuset Copenhagen Economics udarbejdet en analyse om de mulige konsekvenser for Danmarks handel med Storbritannien og resten af verden efter Brexit.

Analysen konkluderer, at omkostningerne i forbindelse med handel med Storbritannien vil stige, særligt som følge af tekniske handelshindringer, told og toldadministration. De højere handelsomkostninger vil have en negativ effekt på dansk import og eksport, og ventes derfor at føre til et lavere dansk BNP i forhold til, hvis Storbritannien var forblevet i EU. Brexit kan altså blive en væksthæmmer for Danmark.

Analysen fra Copenhagen Economics opstiller tre scenarier for den fremtidige handelsrelation mellem EU og Storbritannien:

1) et EØS-lignende scenarie, der eksempelvis kan sammenlignes med EU’s handelsrelation til Norge.

2) en gennemsnitlig frihandelsaftale.

3) et scenarie uden en frihandelsaftale, hvor samhandel sker på WTO-vilkår.

- Den britiske regering har desværre indtil videre selv udelukket den tættest mulige handelsrelation i form af EØS-modellen, som gælder for bl.a. Norge. Derfor vil jeg mene, at vi må indstille os på, at det nok i bedste fald kun kan blive det næstbedste – en dyb og omfattende frihandelsaftale. Uanset hvordan man vender og drejer det, må vi desværre indstille os på, at det ikke bliver det samme tætte handelsforhold, som vi kender i dag. Det vil ikke mindst have stor betydning for speditørerne, der må indstille sig på en masse toldformaliteter ved transporter ind og ud af den britiske toldzone, siger Karl-Ole Beck, der har været Toldchef i Stena Line og som nu er tilknyttet Erhvervslivets Kompetencecenter for Told (EKFT) som konsulent.

Karl-Ole Beck mener, at når Brexit-forhandlingerne er afsluttet, vil Storbritannien have status som tredjeland i forhold til EU. Derfor er han bekymret for fremtiden.

300 millioner ekspeditioner efter Brexit

Karl Ole Beck oplyser, at der lige nu årligt bliver håndteret cirka 60 millioner toldekspeditioner i forbindelse med godstransport ind og ud af Storbritannien. Når Brexit er blevet en realitet, er antallet beregnet til at stige til 300 millioner ekspeditioner.

Ifølge Karl-Ole Beck vil der komme et stærkt forøget pres på færgehavnen i Dover og på grænseovergangene mellem Nordirland og den Irske Republik.

- Særligt grænsen mellem Nordirland og Den Irske Republik bliver et ømt punkt for den britiske regering. Ligesom ved den dansk-tyske landegrænse ved Padborg passeres grænsen i Irland dagligt af cirka 6.000 lastbiler. I dag foregår der ingen som helst kontrol. Når Brexit-forhandlingerne er nået til vejs ende, skal gods på disse 6.000 lastbiler toldekspederes. Arbejdet med udførelsesangivelserne og transitangivelserne bliver enormt. Det bliver ikke gjort nemmere af, at gods til Nordirland skal transitere den Irske Republik, da langt de fleste færgeruter fra England går til havne i den Irske Republik. Der er mange og store praktiske problemer, der stiller sig hindrende i vejen for en smidig logistik, siger Karl-Ole Beck.

Tirsdag den 19. september 2017 holder Danske Speditører og SKAT sin årlige toldkonference, hvor Brexit bliver et af de store temaer. Man kan tilmelde sig frem til søndag den 17. september 2017.