Mange har den opfattelse, at man kan få en statistik til at se præcis sådan ud, som man gerne vil have det. En slags bestilt arbejde, som man siger. Debatten tager til igen efter den seneste transport-statistik fra Danmarks Statistik. Det er interessante tal, der offentliggøres omkring cabotage-kørsel, men det er vigtigt at understrege, hvor stor en usikkerhed, der reelt er tale om.

Det oplyser chefkonsulent, Peter Ottosen fra Danmarks Statistik over for FDL-Nyt, da vi spurgte, hvor tallene kommer fra. Oplysningerne vedrørende dansk indregistrerede lastvogne kommer fra en løbende undersøgelse, ”Godstransport med danske Lastvogne”.

I undersøgelsen indberetter en stikprøve af danske lastvogne, trukket fra det danske motorkøretøjsregister aktiviteten i en given uge. Årligt indgår ca. 25 pct. danske lastvogne i stikprøven. Resultatet af det opregnes til hele populationen til en statistik. Oplysningerne om danske vognes cabotage i udlandet indberettes af dem selv. En tilsvarende undersøgelse foretages i alle EU- og EFTA-lande og data udveksles i aggregeret og anonymiseret form mellem landene gennem det europæiske statistikkontor, Eurostat. Oplysningerne om cabotage i Danmark indsamles af de øvrige medlemslande efter samme metode og med samme kvalitetskrav som i Danmark.

I særdeleshed ved opdelinger på undergrupper og i den internationale transport er der stor usikkerhed. Der kan også være en undervurdering, som følge af falske indberetninger af, at køretøjet har stået stille i tællingsugen.

Desuden er der et bortfald på 6-8 pct. af besvarelser som følge af solgte/afmeldte køretøjer og manglende besvarelser. Der kan være et bortfald, som ikke umiddelbart kan identificeres i form af indberetninger af, at køretøjet ikke har været anvendt i tællingsugen på trods af det modsatte. Det vil medføre undervurdering af det sande transportomfang.

- De oplysninger bekræfter vores opfattelse af, at man ikke kan bruge tallene til ret meget, siger FDL´s kontorleder Jens Groot.

- Er man, bare lidt, inde i sagerne, ved man også, at statistik-arbejde kan blive en betydelig omfattende, bekostelig affære. Alle varetyper har en kode, som, tur for tur, skal registreres sammen med by, dato, km. osv. Vi kan konkludere, det et gentagende og omkostningskrævende, arbejde, så vil det få topprioritering på kontoret? Hvem kan kontrollere, at det er de faktiske oplysninger, som kommer frem, kilometerne skal selvfølgelig passe, så hvad med resten? Er det fri fantasi, selv om det ikke er lovligt, spørger Jens Groot.