Henrik Beck skriver:

En forsendelse fra et toldoplag i nærheden af Vejle skal nordpå til toldstedet i Aarhus, inden den undrende chauffør kan vende køleren mod syd og køre til havnen i Hamborg, hvorfra pallen med 100 kilo varer afskibes til et land uden for EU.  

Da mailen om denne omvej for et halvt år siden åbenbarede sig på min skræm, var min første tanke, at jeg nok hellere måtte læse den korte besked igen, inden jeg drog forhastede slutninger. Kunne det virkelig passe?

Ja - episoden fra Vejle-området er bestemt ikke enestående.  Der bliver kørt omveje mange gange hver uge i alle dele af landet for at møde frem til toldforretninger, der ifølge SKAT skal gennemføres på det nærmeste toldsted efter et rent kilometer-kriterium. Det kan formentlig rigtig mange inden for dansk logistik og transport nikke genkendende til.
 

142 kilometer på E45 uden grund
Den sønderjyske speditør, der organiserede transporten fra Vejle via Aarhus til Hamborg, fortalte stille og roligt, at kravet om at stille til toldforretning i Aarhus kostede en omvej på præcis 142 kilometer på E45. Alt sammen fordi afstanden til toldstedet i Aarhus er 38 kilometer kortere fra afsenderen end til toldstedet i Padborg, som ellers jo ligger ganske tæt på den sydgående motorvej.

Som interesseorganisation for den berørte sønderjyske speditør og en masse andre speditører, der udfører fortoldning på vegne af deres kunder og dermed er underlagt den tåbelige praksis med altid at køre lastbilen hen til det nærmeste toldsted, har vi besluttet, at den nuværende praksis ganske enkelt må bringes til ophør. Hellere i dag end i morgen. 

Efter vores mening vil et krav fra de danske myndigheder om en sådan omvej for at få klaret de nødvendige toldforretninger kræve en særdeles kvalificeret begrundelse. 

Er det eksempelvis EU, der kræver, at det skal være sådan, og hvor i EU-bestemmelserne står det, at man altid skal opsøge det nærmeste toldsted efter et rent kilometer-kriterium. Svaret er: ”Nej” og ”Ingen steder”, siger juristerne i Danske Speditører. Det EU-juridiske vender jeg tilbage til.
 

Grund til optimisme
Danske Speditører har forelagt sagen for SKAT, der efter langvarigt pres er gået med til at rette forespørgsel til EU om, hvorvidt den danske praksis er nødvendig af hensyn til EU.

Vi har også forelagt sagen for Venstres skatteordfører Louise Elholm, der slet og ret siger, at SKAT’s nuværende praksis virker ”helt hen i vejret”. Sagen er også rejst i regeringen. Alle steder er meldingen, at det må snarest ændres.

Selve den danske praksis er absurd. Mere mystisk bliver det, når vi nærlæser lovteksterne fra EU. Her viser det sig, at der bestemt ikke er noget ufravigeligt krav om, at det altid er det nærmeste toldsted, der skal stå for den nødvendige toldforretning. Der står faktisk omvendt, at hvis der er særlige grunde, der taler for det, så kan de nationale toldmyndigheder anvise et andet sted, hvor den nødvendige toldbehandling kan finde sted.  Der skal blot foreligge en ”behørig begrundelse” for at gøre det.
 

Effektive transportkæder
Vores optimistiske udlægning af de juridiske tekster er derfor, at når det er behørigt begrundet med kørselsretningen/ruten, må og kan medlemsstaten (altså Danmark) give besked om, at f.eks. en sydgående transport fra Vejle skal stille til kontrol i Padborg og ikke i Aarhus.

Danske Speditører er gået så massivt ind i denne sag, fordi vores medlemsvirksomheder hver dag året rundt arbejder for og med effektive transportkorridorer. Lastbiler og togvogne, skibe og fly er byggeklodser i et kompliceret samlesæt, som også omfatter terminaler, lagre, disponering, dokumenter og told.

Derfor er det mildest talt ret skidt, hvis told viser sig at være en bremseklods for effektiv transport. Og det indtryk må man desværre sige, at sagen fra Vejle og de hundredevis af andre sager om unødvendige omveje bidrager til.

Lad os håbe for alle, at den sidste unødvendige omvej for at klare toldforretninger snart er kørt. Det skylder vi vognmændene, chaufførerne, miljøet og ikke mindst transportkunderne i industrien, slutter Henrik Beck