Spærring af frakørselsrampe syd for Aalborg
Vejdirektoratet lukker den vestvendte del af tilslutningsanlæg 29 ved Svenstrup på E45 i resten af juni og juli måned. Det er rampen i sydgående retning, der bliver lukket.
Ramperne lukkes for at gøre plads til en ny rundkørsel. Den skal aflaste Hobrovej mellem rundkørslen i det østlige rampekryds og det vestlige rampekryds, især i myldretidstrafikken morgen og eftermiddag.
Mens vejarbejdet står på vil trafikanterne blive guidet ud på en omkørselsrute, hvor trafikanter skal tage frakørsel 30 Støvring Nord, køre ad Nørrealle mod vest til Hobrovej for at komme til Svenstrup.
På Hobrovej vil der være hastighedsbegrænsning på 50 km/t, mens vejarbejdet er i gang.
Vejdirektoratet tilstræber at gøre arbejdet hurtigt færdigt, så generne for trafikanterne mindskes mest muligt.
/mb