Iveco-forhandler åbnet i Kolding
I.M. Jensen & Bache A/S nu åbnet virksomhedens nye afdeling i Kolding.
I.M. Jensen & Bache A/S planer om etablering af en ny Iveco-afdeling (omtalt i Transport-Tidende i marts – er nu realiseret med 2.000 kvadratmeter udstilling og værksted målrettet til Iveco-kunder i Syddanmark.
Dermed får professionelle kunder i Trekantområdet endnu bedre muligheder for at bestille varevogne og lastbiler fra Iveco og få dedikeret service.
Virksomheden har allerede en stor Iveco-afdeling i Padborg, men med den nye repræsentation i Kolding vil man være i stand til at yde endnu bedre service til kunder i Trekantområdet.
- Mange af vores kunder kører over det meste af landet. Men de har hidtil savnet faciliteter, der ligger mere centralt i forhold til resten af Jylland samt på vej til og fra Fyn og Sjælland,” siger Michael Bache, adm. direktør, I.M. Jensen & Bache A/S, om baggrunden for beslutningen om at etablere sig i Kolding.
I.M. Jensen & Bache er allerede blandt de nationalt markedsledende indenfor salg og service af varevogne samt mellemstore lastbiler på op til 15 ton. Men Michael Bache satser tillige på at nå en andel på ti procent af markedet for store lastbiler i løbet af tre år.
Rustet til opsving– Vi fornemmer, at der – for første gang i 5-6 år – reelt er ved at komme gang i markedet igen. Med Kolding-afdelingen står vi endnu bedre rustet til at følge med efterspørgslen og det, der kunne ligne et begyndende økonomisk opsving, siger Michael Bache.
Kolding-afdelingen beskæftiger i første omgang otte ansatte og fører et bredt udsnit af Ivecos varevogne og lastbiler. Professionelle kunder kan også bestille standard-udstyrede eller tilpassede udgaver af det komplette sortiment samt få service af kompetente mekanikere med særlig kendskab til Ivecos produkter på det veludstyrede værksted.
/cw