23948sdkhjf

Hvem kører hjem?

Ny spritkampagne opfordrer til, at chaufføren melder sig, inden champagnepropperne springer.

Ny spritkampagne opfordrer til, at chaufføren melder sig, inden champagnepropperne springer.



”Hvem kører hjem?” lyder spørgsmålet i Rådet for Sikker Trafik, TrygFonden og 68 af landets kommuners nye spritkampagne, der snart indtager Sommerdanmark.

Organisationernes budskab til danskerne er i år nemlig klart: Aftal hvem der kører hjem fra festen, inden den starter.

- Mens vi er blevet enormt gode til at huske det i december, så kniber det stadig resten af året. Alt for mange sætter sig bag rattet med for meget alkohol i blodet, og det betyder desværre for mange alvorlige ulykker på vejene. Når først man har åbnet den første flaske, så glemmer mange at holde øje med, hvor meget de har drukket. Vores råd er, at man maksimalt bør drikke én genstand, hvis man er i bil, så man ikke risikerer at køre spritkørsel, siger Michelle Laviolette fra Rådet for Sikker Trafik.

Færdselspolitiet har i forbindelse med kampagnen valgt at sætte ind med ekstra spritkontroller i den første og tredje uge af juni for at fjerne de bilister fra vejene, der har fået for meget at drikke. /anga

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.675