23948sdkhjf

Thyborøn Havn 100 år

Havnen markerer 100 års jubilæum med reception i dag og åben havn i morgen. Her ses havnes bestyrelsesformand byde de mange gæster velkommen.(Foto: Kim Vejrup/Danmarks Fiskeriforening).

Havnen markerer 100 års jubilæum med reception i dag og åben havn i morgen. Her ses havnes bestyrelsesformand byde de mange gæster velkommen.(Foto: Kim Vejrup/Danmarks Fiskeriforening).



Det er 100 år siden ”anlægsloven” for Thyborøn havn blev underskrevet af Kong Chr. X.

Derfor kan Thyborøn Havn i dag fejre 100 års jubilæum. Den 29. maj 1914 blev loven om bygning af Thyborøn Havn stadfæstet og underskrevet af kongen.

Fiskerne fra Harboøre og Thyborøn fik tilsagn om den havn, de i så mange år havde ønsket sig. Og i perioden fra 1915 til 1918 blev havnen anlagt.

I vinteren 1971-72 stod den første del af den nye industrifiskerihavn færdig med fiskemelsfabrik. I 1974-77 blev der bygget liggekaj for industritrawlerne mod vest og ved den søndre ende en reparations- og monteringskaj. I området ligger en lang række fiskerirelaterede virksomheder.

I dansk top 5

Thyborøn er i dag blandt de fem største fiskerihavne i Danmark, hvor også godstrafikken er i støt fremgang. Det er specielt sten og grus fra de store grusværker på Sydhavnen, der transporteres, men også kemikalier til Cheminova har en betydelig andel af godstrafikken i Thyborøn.

Jubilæet fejres i dag med en stor reception, der slutter i aften med spisning og underholdning ved Tørfisk og The Grandfætters, mens der afholdes åben havn – hvor interesserede kan besøge virksomhederne og skibe på havnen – i morgen torsdag.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063