Ny dobbeltstabler fra UniCarriers
Med introduktionen af den nye PDP 200 dobbeltstabler tilbyder UniCarriers muligheden for at transportere to paller på en gang.
Stableren, der fås med både stå-ind platform og fold-ud-bare vinger, kan, afhængigt af masten, præstere en løftehøjde på 1675 mm eller 2090 mm med initial løft. Ved dobbeltstabling kan den løfte op til 1.000 + 1.000 kg.
- Med en tophastighed på 10 km/t lastet giver PDP 200 en hurtig palle-omsætningshastighed ved cross-docking og hurtig lastning og losning af varebiler. På den måde kan vi tilbyde vore kunder det bedste af to verdener i en truck, siger Marja Högnelid, produktchef ved UniCarriers Europe.
UniCarriers gruppen blev dannet i 2011 ved fusion af mærkerne Nissan Truck, TCM og Atlet. /anga