23948sdkhjf

DFDS sejler sig til forbedret 1. kvartal

Omsætningen hos DFDS stiger med fem procent i årets 1. kvartals til 2.848 mio. kr. mod 2.713 mio. kr. i samme periode sidste år.

Omsætningen hos DFDS stiger med fem procent i årets 1. kvartals til 2.848 mio. kr. mod 2.713 mio. kr. i samme periode sidste år.



Driftsresultatet før afskrivninger og særlige poster faldt samtidigt med ni procent til 91 mio. kr. i de første tre måneder af 2014, der er lavsæson for DFDS, især når det gælder passageraktiviteter.

Sidstnævntes indtjening i årets 1. kvartal er væsentlig lavere end sidste år, idet påsken lå i marts sidste år. Herudover var resultatet i 1. kvartal 2013 positivt påvirket af en engangsindtægt på 10 mio. kr. relateret til købet af LD Lines.

CEO Niels Smedegaard:

- Kvartalsresultatet er lidt foran vores forventninger, og den trend fortsatte i april. Vores tillid til genopretningen af Europas økonomi er stigende, særligt fremgangen i den engelske økonomi. Vores kundefokus er begyndt at slå igennem på toplinien, blandt andet opnåede vores Logistics Division en organisk vækst på 9 procent i kvartalet. Vores resultatforventning står fast, understøttet af den igangværende bedring af Europas økonomier og vores vedvarende fokus på effektivitets- og forbedringsprojekter.

DFDS’ aktiviteter på Nordsøen opnåede en stærk resultatfremgang på baggrund af fortsat vækst i den engelske økonomi.

I Østersøregionen blev markedsforholdene negativt påvirket af indførelsen af et russisk importforbud mod køb i slutningen af januar 2014.

Logistics Division opnåede en omsætningsvækst på 14 procent i 1. kvartal, afledt af nye store kundekontrakter, organisk vækst og to virksomhedskøb.

DFDS’ resultat før skat og særlige poster er dermed forbedret med 8 mio. kr. til et minus på 110 mio. kr.

/cw
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062