23948sdkhjf

Grove-mobilkran løfter elmaster for Gunderlund

Gunderlund A/S, specialist i opbygning og vedligehold af højspændingsnet, investerer nu i en 130 tons Grove-mobilkran.

Gunderlund A/S, specialist i opbygning og vedligehold af højspændingsnet, investerer nu i en 130 tons Grove-mobilkran.



Den nye mobile sværvægter rejser i de næste tre måneder de sidste af i alt 507 elmaster til den nye 400 kilovolt forbindelse mellem Kassø og Tjele, der udgør en vital transportvej i det danske el-system.

Den fuldhydrauliske og terrængående Grove 5130-2, leveret af UN Mobilkraner, og er allerede godt i gang med arbejdet. Det er første gang, at Gunderlund køber en Grove-kran, men allerede nu er kranoperatør Hakon Schmidt yderst positiv over for det nye indkøb.

- Jeg må sige, at kranen klarer rejseopgaven over al forventning. Både dens opbygning og komfort er meget tilfredsstillende, og den er utrolig nem at manøvrere, lyder det fra kranoperatøren.

Grove-kran god i terræn

Grove 5130-2 er en klassisk all-round-kran med 60 meter teleskopbom og et unikt patenteret affjedringssystem; MEGATRAK. Sidstnævnte gør kranen god i svært tilgængeligt terræn, og derfor har Elsebeth Gunderlund Dall, indehaver af Gunderlund, haft høje forventninger til kranens ydeevne i blandt andet markterræn.

- Vores materiel skal kunne navigere og arbejde under svære forhold, og her har Grove-kranen vist sig at være et virkelig stærkt supplement, lyder vurderingen fra indehaveren.

Når den aktuelle opgave er udført, påtænker Gunderlund også at montere ekstra brede hjul for at øge dens bæreflade yderligere.

Langvarigt samarbejde

Samarbejdet mellem Gunderlund og UN Mobilkraner begyndte, da UN Mobilkraner for næsten 20 år siden byggede mandskabskurve på tre af Gunderlunds kraner. En opgave der krævede omfattende sikkerhedsgodkendelser og -tilladelser og en høj grad af faglighed. UN Mobilkraner har desuden serviceret virksomhedens tre Terex Demag-kraner.

/cw
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078