23948sdkhjf

260 km køreglæde

Årets vejarbejder er allerede i fuld gang. Overalt i Danmark har Vejdirektoratets folk travlt med at lappe huller, lægge ny asfalt og reparere broer.

Årets vejarbejder er allerede i fuld gang. Overalt i Danmark har Vejdirektoratets folk travlt med at lappe huller, lægge ny asfalt og reparere broer.



-Vi lægger rigtig meget ny asfalt ud i de kommende måneder, både på motorveje og landeveje, fortæller Niels Christian Skov Nielsen, trafikdirektør i Vejdirektoratet.

-I alt omkring 260 kilometer fordelt over hele landet. Heldigvis har det milde forår betydet, at vi er kommet tidligt i gang.

Vejdirektoratets vejarbejder er planlagt efter sommerens trafikmønstre, så de generer så lidt som muligt.

-Vi forsøger så vidt muligt at lægge vores vejarbejder på tidspunkter, hvor der er færrest bilister/mindst trafik på vejene – for eksempel i feriesæsoner og i aften- og nattetimerne.

-Selvom vi planlægger vores vejarbejder, kan vi ikke undgå at komme til at genere trafikanterne – vi har i alt omkring 80 asfaltarbejder og omkring 60 broarbejder, der skal gennemføres over de kommende måneder, så vi vil være synlige for de fleste ude på vejene, og nogle steder vil det betyde længere rejsetid, slutter Niels Christian Skov Nielsen.

Særligt sommerferieperioden er højsæson for asfaltarbejder. I ferien er der mindre trafik på vejene og det overordnede trafikmønster er anderledes end på almindelige hverdage. Pendlertrafikken ind mod byerne er lavere, og trafikpresset er flyttet med ferietrafikken mod landegrænserne mod Tyskland og Sverige.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11