23948sdkhjf

3x34 kører i plus

Transport- og flyttefirmaet, 3x34 Transport har gennem stram økonomistyring og forretningsstrategi er endeligt nået tilbage i sort på bundlinjen.

Transport- og flyttefirmaet, 3x34 Transport har gennem stram økonomistyring og forretningsstrategi er endeligt nået tilbage i sort på bundlinjen.



Transport- og flyttefirmaet 3x34 kom ud af 2013 med et plus på 4,5 mio. kr. efter en årrække med skuffende resultater. Det positive resultat skal investeres i at få endnu flere kunder til at vælge selskabet, hedder det i en pressemeddelelse fra selskabet.

Fremtidsudsigterne så dystre ud for 3x34 Transport, da virksomheden i 2008 fremlagde et underskud på 17 mio. kr.

Manglende økonomistyring, strategi og højt omkostningsniveau var blot nogle af de udfordringer, der mødte den nu administrerende direktør for 3x34 Transport, Peter Hauge Jensen, der i 2011 indtrådte i 3x34’s bestyrelse.

Sidste år lykkedes det - efter flere års målrettet indsats for at bringe forretningen på ret køl - ledelsen at vende det store underskud til plus.

Bag den aktuelle turnaround står, udover Peter Hauge, især kassereren fra bestyrelsen i 3x34, Jimmy Pedersen.

- På mange områder var 3x34 i 2011 endnu ikke trådt ind i det nye årtusinde, så der skulle udarbejdes en strategi for virksomhedens fremtidige retning samt etableres en stram økonomistyring. Alt det overflødige i forretningen skulle skæres væk, hvis vi skulle overleve i markedet. Samtidig skulle der udvikles og lanceres nye servicetiltag samt optimere de eksisterende, så vi fortsat kunne differentiere os positivt fra konkurrenterne. Jimmy Pedersen og jeg har ikke altid syntes, at det var lige nemt, men nu kan vi heldigvis se, at vi og ledelsen tog de rigtige beslutninger, siger Peter Hauge Jensen, som fortsætter:

- Vi kan kun være tilfredse med overskuddet for 2013. Når det er sagt, er de 4,5 mio. kr. ikke nok. Vi skal kunne tjene mere, og det kommer vi også til. Nu er organisationen blevet trimmet, og med det brand vi har, skal vi kunne løfte overskuddet endnu mere i fremtiden.

”Selvflytning”

Selv om transport- og flyttefirmaet altså har fået styr på økonomien, så stopper optimeringen af kerneforretningen ikke her. Ifølge den adm. direktør er flyttebranchen en branche i skarp konkurrence, hvor 3x34 konstant skal udvikle sig selv for at holde trit med markedet.

- Vi skal hele tiden være i stand til at flytte os selv, hvis vi skal være på forkant med markedet. Det betyder, at vi fortsat skal optimeres og professionaliseres fra første kontakt til varen er leveret. Branchen har udviklet sig voldsomt med væsentligt flere aktører de seneste få år, så konkurrencen om at være en af de mest innovative og agile spillere på markedet er hård. Udvikling af nye services er derfor altafgørende for, at vi også i fremtiden gør det attraktivt for kunderne at vælge 3x34 fremfor en af konkurrenterne, siger Peter Hauge Jensen.

Et af de nye tiltag er, at firmaet vil investere yderligere i 3x34’s online services, så det bliver hurtigere og nemmere at booke kørsel.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063