23948sdkhjf

Aalborg Lufthavn haler ind på Billund

Det bliver mere og mere tydeligt, at lufthavnsslaget om Jylland kommer til at stå mellem lufthavnene i Billund og Aalborg.

Det bliver mere og mere tydeligt, at lufthavnsslaget om Jylland kommer til at stå mellem lufthavnene i Billund og Aalborg.



Mens Aarhus Lufthavn kæmper med faldende passagertal, fortsætter de to internationale lufthavne i hver sin ende af Jylland på vækstsporet.

Det skriver check-in.dk.

Aarhus Lufthavn kom ud af de første fire måneder med et passagertab på 8.826 fra 131.995 til 123.168, hvilket svarer til et fald på 6,7 procent. Dermed fortsætter trenden, og udfordringerne hober sig op for lufthavnsdirektør Peter Høgsberg og hans nye borgmester-bestyrelse.

I første omgang er det Aalborg Lufthavn, der er kommet bedste fra start i 2014. I årets fire første måneder. Her landede man på 429.973 passagerer gennem en vækst på 6,4 procent svarede til 25.872 flere passagerer. Dermed halede man omkring 22.000 passagerer ind på den sydlige konkurrent i Billund.

Der var samlet en svag fremgang i indenrigstrafikken på 0,7 procent til i alt 284.086 i årets fire første måneder. Udenrigsruterne voksede med 17,5 procent til 92.464, mens chartertrafikken vækstede med 8,9 procent til 43.590 passagerer.

Svag fremgang

At det er muligt at hale ind på Billund skyldes blandt andet, at den nordjyske lufthavn er hårdt eksponeret mod det nordjyske erhvervsrejsemarked, hvor der er størst aktivitet uden for den absolutte højsæson fra juni til og med august, mens Billund har størst aktivitet i sommermånederne.

Væksten er i årets første fire måneder relativt begrænset i Billund Lufthavn. Der rejste 756.189 passagerer gennem terminalen mod 752.935 året før. Det er således blot en vækst på 3.254 passagerer svarende til 0,4 procent.

Væksten i indenrigs- og udenrigstrafikken har været ganske pæn, men det er tilbagegangen i chartertrafikken, der sluger væksten fra de andre segmenter. Der var 5.291 færre charterpassagerer i forhold til samme periode året før.

mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063