Dieseltyv anholdt på åstedet
Nordjyllands Politi kunne i weekenden pågribe en dieseltyv med slangen nede til brændstoftanken på parkerede to lastvogne på Nålemagervej i Aalborg.
Det oplyser Nordjyllandspoliti til Nordjyske.dk.
Politiet pågreb dieseltyven kort efter midnat natten til lørdag.
- Vi fik en henvendelse om, at der var set noget mistænkeligt på Nålemagervej ved IDE Møbler, og ganske rigtigt. Her var den 33-årige, som er en gammel kending hos os, i gang med at stjæle diesel, siger Jan Stagsted, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, ifølge det regionale dagblad.
Farligt godsDieseltyven slipper ikke bare med et tiltale for selve tyveriet. Nordjyllands Politi vil nemlig også tiltale den 33-årige for overtrædelse af reglerne om transport af farligt gods, fordi han ville transportere så store mængder diesel under uforsvarlige forhold i sin personbil. Dermed står han til en vagtchefen beskriver som en betragtlig stor bøde.
Dieseltyven blev løsladt lørdag efter afhøring.
/smir