23948sdkhjf

Sømand dræbt ved piratangreb

En sømand er død efter et væbnet angreb på tankskibet SP Bruxelles, der opereres af Medaillon Reederei, ud for Vestafrika.

En sømand er død efter et væbnet angreb på tankskibet SP Bruxelles, der opereres af Medaillon Reederei, ud for Vestafrika.



To pirater blev ligeledes dræbt under en skudveksling med bevæbnede sikkerhedsvagter om bord på det 7.600 DWT store tankskib i går.

-Efter en skudveksling med bevæbnede vagter om bord SP Bruxelles er to af angriberne døde. Ledelsen og personalet hos Medaillon Reederei ønsker at udtrykke deres dybeste medfølelse med familie, venner og kolleger til den afdøde, skriver rederiet i en meddelelse.

Piraterne angreb skibet omkring klokken 23 lokal tid, da det var på vej fra Port Harcourt i Nigeria til Lagos.

Besætningen trak sig tilbage til citadellet, men to besætningsmedlemmer nåede ikke at komme i sikkerhed.

Der var 17 besætningsmedlemmer og to bevæbnede vagter ombord på tankskibet, da piraterne angreb.

Under en gennemgang af fartøjet til morgen fandt sikkerhedsfolkene liget af en sømand. En anden lettere såret blev fundet skjult på skibet.

Det er ikke første gang, SP Bruxelles har været udsat for et piratangreb i området. I december 2012 blev fem søfolk blev bortført fra skibe. De blev dog senere frigivet i god behold.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064