23948sdkhjf

Flyselskaber stiller krav til Aarhus Lufthavn

Så længe der er usikkerhed om fremtiden for Aarhus lufthavn, vil flyselskaberne ikke investere yderligere i den.

Så længe der er usikkerhed om fremtiden for Aarhus lufthavn, vil flyselskaberne ikke investere yderligere i den.



Flyselskaberne ønsker vished for, at lufthavnen bliver, hvor den er, at lufthavnen er mere effektiv med lige vilkår for alle, der beflyver den.

Det skal der til, hvis flyselskaberne fortsat skal flyve fra Aarhus Lufthavn.

På gårsdagens generalforsamling blev lufthavnens fem ejerkommuner enige om en fortsat drift og udvikling af lufthavnen. Og flyselskaber har konkrete bud på, hvor der skal sættes ind.

- Det handler blandt andet om sikkerhed for, at lufthavnen ligger, hvor den er nu, også om 20 år, lyder det fra Kristian Tvergaard, kommerciel direktør i Sun Air, der flyver for British Airways.

Ellers er det nemlig svært at udvikle nye ruter, fordi det typisk tager nogle år, før de bliver en fornuftig forretning. Og Sun Air og British Airways bygger ikke nye hangarer i en lufthavn, hvor fremtiden er usikker.

Og fra SAS lyder det:

Lige vilkår for alle selskaber, der flyver fra lufthavnen. Sidste år droppede SAS således to planlagte udenrigsruter, fordi man mente, at konkurrenten Ryanair havde langt bedre forhold i lufthavnen.

- Vi har haft en periode, hvor vi ikke har været tilfredse med det, vi blev tilbudt, men det er vi dialog med lufthavnen om, siger pressechef Trine Kromann-Mikkelsen.

SAS lægger også vægt på at sikre kunderne en mere effektiv tur gennem lufthavnen. Det kræver nye digitale løsninger og en automatisering, der også betyder en effektivisering for SAS.

I øvrigt besluttede Aarhus Lufthavns generalforsamling i går, at formanden ikke længere skal være en politiker men en repræsentant for erhvervslivet.

Der er ny generalforsamling i næste uge.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062