23948sdkhjf

Historisk lavt antal dræbte i marts

En historisk barriere er brudt i marts, hvor kun otte personer blev dræbt i trafikken.

En historisk barriere er brudt i marts, hvor kun otte personer blev dræbt i trafikken.



Det laveste antal dræbte i trafikken for en måned nogensinde blev således registreret i marts 2014. Og det er første gang siden starten af trediverne, hvor man begyndte at føre statistik på området, at antallet kommer under ti dræbte på en måned.

Det viser Vejdirektoratets foreløbige tal.

-Tallene fra marts måned bekræfter, at det overordnet set går den rigtige vej med trafiksikkerheden herhjemme, udtaler projektleder Stig Hemdorff, Vejdirektoratet.

- Og de er endnu mere bemærkelsesværdige, eftersom marts ikke var en vintermåned. Normalt får vi de laveste antal trafikdræbte i måneder med hård vinter, hvor folk kører langsomt og forsigtigt på vejene.

Det er ikke muligt præcist at klarlægge grunden til de lave tal for marts. Men generelle årsager til det faldende antal dræbte i trafikken kan være forbedret sikkerhedsudstyr i bilerne, kampagner mod for høj fart, bedre indretning af vejene og skærpede bøder og sanktioner.

Også på andre fronter var marts en god måned rent trafiksikkerhedsmæssigt.

Der var kun 195 ulykker med personskade, hvilket er det næstlaveste for en marts måned i de sidste ti år. Og der var kun 242 tilskadekomne mod 276 i samme måned sidste år.

/mb
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063