23948sdkhjf

Nyt kursus i økokørsel for erhvervschauffører

TUR har netop fået godkendt et nyt AMU-kursus for erhvervschauffører på området for gods- og persontransport, oplyser TUR’s nyhedsbrev.

TUR har netop fået godkendt et nyt AMU-kursus for erhvervschauffører på området for gods- og persontransport, oplyser TUR’s nyhedsbrev.



Kurset officielle navn er "47961 - Energiøkonomisk kørsel for erhvervschauffører".

Det sigter på, at ”kursisterne kan opnå reduktion i forbruget af brændstof i forbindelse med erhvervsmæssig kørsel og kan anvende avanceret måleudstyr.

Desuden skal kurset give chaufførerne kendskab til de miljø- og sundhedsskadelige stoffer og partikler, der udledes gennem motorens udstødning – og viden om, hvilke faktorer, herunder tekniske, fysiske, trafikale og vejrmæssige forhold, der har indflydelse på brændstofforbruget.

To halve dage

Trafikstyrelsen godkender også, at kurset benyttes ved den lovpligtige efteruddannelse for erhvervschauffører.

TUR anbefaler, af hensyn til kursisternes optimale udbytte, at skolerne arrangerer kurset over to halve dage.

Før kursisterne dukker op, skal de indsamle data for energiforbruget ved deres daglige kørsel. På kursernes første del undervises der herefter i energiøkonomisk og defensiv kørsel, der benytter chaufførernes egne erfaringer.

Efter en periode hjemme på deres egne arbejdsplader følger anden del af kurset i økokørsel. Her tager undervisningen udgangspunkt i sammenligning af data fra de to kørselsperioder.

/cw
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078