23948sdkhjf

ATL: Husk at bruge virksomhedskortet

Branche- og arbejdsgiverorganisationen ATL opfordrer vognmænd og chauffører til at huske på at bruge deres virksomhedskort, før de bruger deres lastbiler og overfører kørselsdata fra bilerne.

Branche- og arbejdsgiverorganisationen ATL opfordrer vognmænd og chauffører til at huske på at bruge deres virksomhedskort, før de bruger deres lastbiler og overfører kørselsdata fra bilerne.



ATL konstaterer således, at der i forbindelse med politiets virksomhedskontrol af reglerne for køre- og hviletid er nogle virksomheder, der ikke altid opfylder kravene i henhold til § 6 i køre- og hviletidsbekendtgørelsen.

Denne paragraf handler om brug af virksomhedskort.

Virksomhederne glemmer således, tilsyneladende, at indlæse virksomhedskortet, før de ansatte bruger køretøjerne – eller også er bilerne fejlagtigt ”afmeldt” ved overførsel af data.

Reglerne lyder:

Transportvirksomheden skal have et virksomhedskort, der identificerer virksomheden, og som gør det muligt at vise, overføre og printe data fra kontrolapparater i køretøjer, som virksomheden bruger.

Transportvirksomheden skal før ibrugtagning af et køretøj anvende virksomhedskortet i kontrolapparatet og sikre, at fremtidige data i kontrolapparatet registreres som tilhørende transportvirksomheden.

Ophører brugen af et køretøj i transportvirksomheden midlertidigt eller permanent, skal virksomheden anvende virksomhedskortet i kontrolapparatet og sikre, at registrering af data til virksomheden ophører.

Transportvirksomheden skal anvende virksomhedskortet for at få adgang til data i kontrolapparatet og ved overførsel, lagring og sikring af data til et eksternt edb-medie, som skal være forsynet med et backup-system, der hindrer tab af data.

Er der ikke styr på dette, og indlæsning af virksomhedskortet mangler, koster det 6000 kr. i bøde pr. bil.

/cw
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062